top of page

Gua sha

"Gua Sha is like Tai Chi for the face"

- Sandra Lanshin

Hvad er Gua Sha ["guar sah"] ?

Gua betyder "at skrabe", og sha betyder "sand" på mandarin kinesisk.

Gua Sha er en kinesisk medicinsk teknik, der forbedrer din huds væv og helbred.

Det er en teknik, som er blevet benyttet i tusinder af år til at hele diverse sundhedsmæssige tilstande, og som i flere kinesiske familier er blevet givet videre fra generation til generation.

Oftest udøves Gua Sha med en bestemt formet sten (fx i jade eller rosakvarts), men det er vigtigt at huske på, at Gua Sha ikke ligger i værktøjet, men i metoden og teknikken. En porcelæns-ske kan være mindst ligeså effektiv.

Under behandlingen påføres blide tryk, mens der løftes og skrabes let i huden for hermed at stimulere Qi (energiflow) til huden, øge blodcirkulationen, lindre muskelspændinger og i nogle tilfælde hjælpe med lymfedrænage. Gua Sha handler umiddelbart ikke om lymfedrænage, men har derimod fokus på blodcirkulation, muskelafspænding mm.

En Gua Sha kropsbehandling er meget anderledes end en Gua Sha ansigtsbehandling.

I en terapeutisk kropsbehandling bruges Gua Sha som regel til at behandle skader, feber eller fx en hovedpine. Her fremstår der små prikker på overfladen af huden = Sha ("sand"). Der opstår rødme og i nogle tilfælde blå mærker i huden. Dette er alt sammen en essentiel del af helingen under den kropslige behandling.
obs - jeg behandler IKKE i gua sha kropsbehandling
 

For en ansigtsbehandling ved brug af Gua Sha, er teknikken væsentligt mere mild, så man ser ikke den samme rødme og blå mærker opstå i denne behandlingsform.

 

Fordele ved Gua Sha Facial:

- Øger og åbner for cirkulation (blod og Qi)

- Smidiggør fascia (bindevæv)

- Lindrer muskelspændinger

- Bringer mere ensartethed til huden

- Reducerer inflammation i vævet

- Modvirker hovedpine

- Giver løft til huden

- Hjælper med at udskille giftstoffer i vævet

- Hjælper på akne og rosacea

- Skaber fylde i huden

- Kan reducere ødemer vha. lymfedrænage

bottom of page